Stabil angina pectoris

Kronisk stabil angina pectoris forekommer hos 3-5% af befolkningen og skyldes iskæmisk hjertesygdom med stenoserende ateromatose i koronararterierne. I sjældnere tilfælde kan angina pectoris opstå pga. spasmer i koronararterierne (variant-angina). 

Patienter med kronisk stabil angina pectoris er generet af knugende brystsmerter, som provokeres af fysisk anstrengelse eller emotionelt stress, og som oftest aftager i hvile eller ved behandling med nitroglycerin. Symptomerne skyldes myokardieiskæmi, som opstår, når blodforsyningen og dermed ilttilbudet til myokardiet ikke kan honorere myokardiets iltbehov. 

En non-invasiv undersøgelse som arbejds-test, myokardiescintigraf, hjerte-CT og/eller invasiv undersøgelse med koronararteriografi (KAG) bør foretages tidligt i forløbet for at sikre diagnose og fastlægge prognose for patienten. Det samme gælder ekkokardiografi. 

Hos alle patienter med angina pectoris bør der tillige foretages en vurdering af evt. revaskulariseringsbehov (Percutaneous Coronary Intervention, PCI, eller Coronary Arterial Bypass Grafting, CABG) og indikation for profylaktisk ICD-pacemaker. 

Behandlingsvejledning

Ved stabil angina pectoris er behandlingsmålet frihed for angina, at hæmme fremadskridende ateromatose af koronararterierne og dermed sygdomsprogression samt at reducere risikoen for akut koronar syndrom og død. Behandlingen omfatter derfor ikke alene antianginøs behandling, men der bør tillige sættes ind over for evt. risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom.
 

1. Modifikation af risikofaktorer
Livsstilsændringer ( » rygeophør, » motion, diæt) og kontrol af lipider, diabetes og blodtryk er vigtige tiltag. Uanset udgangsværdien for kolesterol reducerer statiner risikoen for AMI, stroke samt behovet for revaskularisering med ca. 25%. » Statinbehandling er derfor altid indiceret hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. 

Behandlingsmål for disse patienter er LDL < 1,8 mmol/l. 

Acetylsalisylsyre gives livslangt i en dosis på 75 mg daglig (ved kontraindikation anvendes prasugrel 75 mg x 1). 

2. Medikamentel antianginøs behandling
Nitroglycerin er mest effektivt som anfaldsbrydende behandling. » β-blokkerbehandling regnes som førstevalg ved den profylaktiske behandling af stabil angina og har prognoseforbedrende effekt efter AMI. Kombination af to antianginøse præparater giver mere symptomlindring end enkeltstofbehandling, men der er ikke dokumentation for, at 3-stofsbehandling giver yderligere effekt. β-blokkere, » calciumantagonister, » ivabradin, » nitrater og » nicorandil er virkningsmæssigt forskellige, men formentlig ligeværdige med hensyn til graden af antianginøs behandlingseffekt. Ved behandlingssvigt på monoterapi bør overvejes KAG.

3. Revaskularisering og ICD
Sammenlignet med medicinsk behandling er revaskularisering af myokardiet forbundet med symptomreduktion samt højere arbejdskapacitet og bedre livskvalitet. Undersøgelse af evt. revaskulariseringsmuligheder er derfor en integreret del af behandlingstilbudet til patienter med angina pectoris. Ved nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel (EF < 35 og symptomer på hjerteinsufficiens) er der indikation for ICD-pacemaker, se afsnittet » Hjerteinsufficiens. 

Tabel 1. Behandlingsstrategi ved kronisk iskæmisk hjertesygdom 

Referencer