Leishmaniasis

Leishmaniasis forårsages af infektion med en protozo, Leishmania spp., som overføres fra dyr eller mennesker med sandfluer. Leishmania findes i store dele af verden (kort over udbredelsen kan findes på » WHO’s hjemmeside. 

Leishmania kan inddeles i mange subtyper, hvilket bestemmer de kliniske symptomer (kutan -, mucokutan- og visceral leishmaniasis). 

Kutan leishmaniasis, KL. Inkutationstiden er ofte nogle måneder, men kan være ned til et par uger. Ofte ses et langtsomt voksende, ikke smertende crustøst sår eller papel. Diagnosen stilles udfra ophold i endemiske områder, skrab eller biopsi fra læsionen undersøgt med mikroskopi eller PCR. 

Mucocutan leishmaniasis, ML. Sjælden i forhold til kutan- og visceral leishmiasis. Symptomerne er langsomt voksende, væskende ulcerationer, som ofte er lokaliseret i ansigtet og/eller nasopharynx. Diagnosen stilles udfra ophold i endemiske områder, skrab eller biopsi fra læsionen undersøgt med mikroskopi eller PCR. 

Visceral leishmaniasis, VL. Inkubationstiden  er ofte måneder til år. VL kan ligge latent i kroppen  og blive klinisk manifest, hvis patienten bliver immuninkompetent fx i forbindelse med transplantation og kemoterapi . VL findes i Middelhavslandene herunder Italien, Sydfrankrig og Spanien, hvor reservoiret er hunde.  Symptomerne  er snigende i form af træthed, vægttab, hypersedimentatio, forhøjet total IgG, hepato-splenomegali, thrombocytopeni. Diagnosen stilles udfra ophold i endemiske områder, påvisning af specifikke antistoffer, mikroskopi eller PCR af knoglemarv. 

Behandlingsvejledning

Natriumstibogluconat (Pentostam) er et gammelt, velkendt middel til behandling af både KL, ML og VL. Pentostam fra Glaxo kan med » udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Natriumstibogluconat 20 mg/kg administreres intravenøst over 10 til 15 minutter eller intramuskulært én gang daglig. Der er rapporteret god virkning af injektion omkring hudlæsionen, men der er en betydelig lokal reaktion og kan være blivende fortykkelse af det subkutane væv efter behandlingen. 

Behandlingstiden kan være 10 dage ved CL (forlænges afhængigt af klinisk respons) og er 28 dage ved ML og VL. Der er hyppige bivirkninger, og op mod 25% af patienter må enten pausere eller ophøre behandlingen. Hyppige bivirkninger er: abdominalmerter, pancreatitis, artralgi, myalgi, træthed, hovedpine, kvalme, opkastninger, feber, arrytmier, trombocytopeni, leukopeni, påvirkede levertal. Natriumstibogluconat er kontraindiceret til gravide og ammende. Natriumstibogluconat (Pentostam) er ikke markedsført i Danmark, men findes på de infektionsmedicinske afdelinger. 

Liposomal amphotericin B (Ambisome^®) er førstevalg ved VL og ML. Der er forskellige regimer fx 3 mg/kg/dag i 7 dage, samt på dag 10 og 21. Hos immuninkompetente patienter kan der gives daglige doser over længere perioder (28 dage eller mere), og dosis kan øges til 5 mg/kg/dag. Hos immuninkompeternte patienter kan det i visse tilfælde være nødvendigt med livslang vedligeholdelsesbehandling, fx med en månedlig infusion. 

Andre behandlingsmuligheder er pentamidin intramuskulært og paronomycion creme ved KL, især forårsaget af visse leishmaniasis subtyper i Sydamerika (L. guyanensis) og oral fluconazol ved visse typer af KL smittet i Europa. Pentamidin har samme effektivitet over for ML som natriumstibogluconat.