CentralnervesystemetLilla = sygdomsafsnit Blå = lægemiddelgrupper Orange = vist emne
Søg efter lægemiddelgrupper>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Bipolar lidelse
Revideret: 11.06.2012 Det skønnes, at ca. 40.000 danskere lider af bipolar lidelse, svarende til 1% af befolkningen.
Symptomer Bipolar lidelse er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med hhv. mani med øget stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering, og depressive episoder med nedsat stemningsleje, energi og selvvurdering.
Diagnosen Bipolar lidelse er defineret ud fra ICD-10 diagnostiske kriterier ved forekomsten af mindst to sygdomsepisoder, hvoraf mindst en skal være en mani, hypomani eller blandingsepisode. Patienter med » depression skal altid udspørges for tidligere maniske symptomer/episoder, som udtryk for at patienten lider af bipolar lidelse med aktuel depressiv episode. Ca. 15-20 % af patienter med depressiv lidelse udvikler på et tidspunkt bipolar lidelse. I følgende situationer er der øget risiko for bipolar lidelse hos patient med depression:
Organisk årsag til udvikling af bipolar lidelse bør altid udelukkes ved grundig somatisk undersøgelse, inklusiv neurologisk undersøgelse og måling af blodtryk, puls og temperatur. CT- eller MR-skanning bør foretages ved klinisk mistanke om cerebral patologi og rutinemæssigt ved patienter, som debuterer med første maniske episode efter 60 års-alderen og som ikke har nogen anamnese med affektiv lidelse.
Thyreoideasygdom bør udelukkes ved normal Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH). Rødt og hvidt blodbillede samt leverprøver bør kontrolleres.
Forskellige typer af medicin, herunder prednisonpræparater, cytostatika, beta-blokkere og alfa-blokkere kan udløse og vedligeholde såvel mani som depression.
Forløb Forløbet af bipolar lidelse er heterogent. Sygdommen kan debutere i alle aldre, men debuterer typisk i 20-års-alderen, men ca. 30% får den første sygdomsepisode, før de fylder 20 år. Debut i børne- eller ungdomsårene er således ikke ualmindeligt. Ca 85% af patienterne debuterer med en depressiv episode og ca. 12% med en mani og 3% med en blandingsepisode. Efter første maniske episode er der mere end 90% risiko for at udvikle nye affektive episoder. Der er øget risiko for udvikling af kognitive vanskeligheder indenfor indlæring, hukommelse og eksekutive funktioner i remitteret fase af sygdommen. Bipolar lidelse er associeret med øget risiko for selvmord. Omkring 7-10% af alle patienter med bipolar lidelse ender med at tage deres liv. BehandlingsvejledningBehandling inddeles i behandling for mani, depression og vedligeholdelsesbehandling.
Behandling af mani Ved moderat mani i ambulant regi kan forsøges behandling med lithium. Ved indlæggelseskrævende mani behandles med et atypisk antipsykotikum, evt. i kombination med lithium eller valproat(1861, 1862). Alternativt kan anvendes valproat i monoterapi.
Behandling af bipolar depression Ved lettere til moderat depression kan forsøges behandling med lithium. Ved sværere bipolar depression suppleres lithium med quetiapin. Der er i et antal randomiserede undersøgelser ikke fundet effekt af antidepressiva ved bipolar depression. Forsøg med behandling med antidepressiv medicin må kun gives under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin(1861, 1863). Ved sværere depression overvejes ECT, som er ligeså effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression.
Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig, ofte livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret(1861, 1864), men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika (quetiapin, olanzapin) og antiepileptiske midler (valproat, lamotrigin). Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat.
Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser(1865, 1866), evt. i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser.
Behandling i specialklinikker for affektive lidelser Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt(1867). Klinikkerne tilbyder diagnostik og integreret forebyggende medicinsk og psykologisk behandling for patienter, der debuterer med bipolar lidelse, patienter, hvor sygdommen er vanskelig at behandle (fx rapid cycling) og kvinder, der ønsker eller planlægger at blive gravide(1868). Referencer1861. Goodwin GM. Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition -recommendations from the British Association for Psychopharmacology. J Psychopharmacol. 20009; 23(4):346-88 1862. Grunze H, Vieta E, Goodwin GM et al. The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for the biological treatment of bipolar disorders: update 2009 on the treatment of acute mania. World J Biol Psychiatry. 2009; 10(2):85-116 1863. Grunze H, Vieta E, Goodwin GM et al. The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) Guidelines for the Biological Treatment of Bipolar Disorders: Update 2010 on the treatment of acute bipolar depression. World J Biol Psychiatry. 2010; 11(2):81-109 1864. Geddes JR, Goodwin GM, Rendell J et al. Lithium plus valproate combination therapy versus monotherapy for relapse prevention in bipolar I disorder (BALANCE): a randomised open-label trial. Lancet. 2010; 375(9712):385-95 1865. Colom F, Vieta E, Sanchez-Moreno J et al. Group psychoeducation for stabilised bipolar disorders: 5-year outcome of a randomised clinical trial. Br J Psychiatry. 2009; 194(3):260-65 1866. Colom F, Berk L. Psychoeducation as a core element of psychological approaches for bipolar disorder.; in: Yatham LN, Maj M, (eds): Bipolar disorder. Clinical and neurobiological foundations. Chichester., John Wiley & Sons. 2010; :412-20 1867. Kessing LV, Hansen HV, Christensen EM et al. The effects of treatment in a specialised outpatient mood disorder clinic versus standard treatment in the early course of severe bipolar disorder: a randomised clinical trial. Unpublished Work. 2012; 1868. Kessing LV, Hansen HV, Hougaard E et al. Preventive outpatient treatment in affective disorders. Results from a Health Technology Assessment (HTA). http://www.sst.dk/publ/publ2006/CEMTV/Affektive_lidelser/affektive_lidelser_UK.pdf. 2006.. 2006; Forfattere/Referenter
» Lars Vedel Kessing (Forfatter)
Dansk Psykiatrisk Selskab,
» Elisabeth Tehrani (Referent)
|