Bipolar lidelse

Det skønnes, at ca. 40.000 danskere lider af bipolar lidelse, svarende til 1% af befolkningen. 

Symptomer 

Bipolar lidelse er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med hhv. mani med øget stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering, og depressive episoder med nedsat stemningsleje, energi og selvvurdering. 

Diagnosen 

Bipolar lidelse er defineret ud fra ICD-10 diagnostiske kriterier ved forekomsten af mindst to sygdomsepisoder, hvoraf mindst en skal være en mani, hypomani eller blandingsepisode. Patienter med » depression skal altid udspørges for tidligere maniske symptomer/episoder, som udtryk for at patienten lider af bipolar lidelse med aktuel depressiv episode. Ca. 15-20 % af patienter med depressiv lidelse udvikler på et tidspunkt bipolar lidelse. I følgende situationer er der øget risiko for bipolar lidelse hos patient med depression: 

Behandlingsvejledning

Behandling inddeles i behandling for mani, depression og vedligeholdelsesbehandling. 

Behandling af mani 

Ved moderat mani i ambulant regi kan forsøges behandling med lithium. Ved indlæggelseskrævende mani behandles med et atypisk antipsykotikum, evt. i kombination med lithium eller valproat^{(1861, 1862)}. Alternativt kan anvendes valproat i monoterapi. 

Behandling af bipolar depression 

Ved lettere til moderat depression kan forsøges behandling med lithium. Ved sværere bipolar depression suppleres lithium med quetiapin. 

Der er i et antal randomiserede undersøgelser ikke fundet effekt af antidepressiva ved bipolar depression. Forsøg med behandling med antidepressiv medicin må kun gives under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin^{(1861, 1863)}. 

Ved sværere depression overvejes ECT, som er ligeså effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. 

Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom 

Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig, ofte livslang. 

Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret^{(1861, 1864)}, men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika (quetiapin, olanzapin) og antiepileptiske midler (valproat, lamotrigin). Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). 

Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. 

Psykologisk behandling 

Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser^{(1865, 1866)}, evt. i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser. 

Behandling i specialklinikker for affektive lidelser 

Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt⁽¹⁸⁶⁷⁾. Klinikkerne tilbyder diagnostik og integreret forebyggende medicinsk og psykologisk behandling for patienter, der debuterer med bipolar lidelse, patienter, hvor sygdommen er vanskelig at behandle (fx rapid cycling) og kvinder, der ønsker eller planlægger at blive gravide⁽¹⁸⁶⁸⁾. 

Referencer