Inflammatoriske reumatiske sygdomme

Inflammatoriske reumatiske sygdomme omfatter dels artritissygdomme, der primært involverer perifere og aksiale dele af bevægeapparatet, dels bindevævssygdomme, hvor sygdomsprocesserne hyppigt medinddrager en række andre organsystemer. Fælles for sygdommene er, at den tilgrundliggende årsag skyldes autoimmune processer, som kan behandles med immunsupprimerende lægemidler. Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende: 

Reumatoid artritis (RA) 

Sygdommen er karakteriseret af polyartritis involverende flere ledområder, ofte med affektion af hænder eller håndled, symmetrisk ledaffektion, morgenstivhed og almensymptomer, primært træthed. Dertil kommer radiologiske forandringer, positiv IgM-reumafaktor, positiv for antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP) og noduli reumatici. 

Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) » DMARD. 

Morbus Bechterew 

Bechterews sygdom rammer primært det aksiale skelet, dvs. rygsøjlen, sacroiliacaled, costo-sternalled og clavikulære led. En del patienter har perifere ledmanifestationer, oftest i skulder eller hofteled. Endelig er inflammatoriske forandringer med smerteklager fra senetilhæftninger, såkaldte entesopatier,  samt recidiverende iridocylitter karakteristiske. Sygdommen er associeret med vævstypen HLA-B27 og rammer oftest unge mænd. 

Mb. Bechterew må mistænkes ved rygsmerter, der lindres ved bevægelse, og som har stået på > 3 måneder med samtidig nedsat bevægelighed i lænderyggen. Centralt for diagnosen er billeddiagnostisk påvisning af sacroiliitisforandringer eller inflammatoriske forandringer i rygsøjlen (MR-scanning). Endelig diagnostik kan være en langvarig proces, men er lettet noget efter indførelse af nye diagnostiske kriterier og tilgængeligheden af MR-scanninger. Behandlingsintensiteten afhænger af symptomernes sværhedsgrad. En del patienter kan klare sig med træning evt. suppleret med » NSAID. Andre må behandles med » TNF-hæmmere.  Vurdering af sygdomsaktivitet er vanskelig, og mange Bechterew-patienter bør følges af en specialist i reumatologi. 

Psoriasisartritis 

Psoriasisartritis (PsA) er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50% ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med » DMARD er således vigtig. Vurdering af aksial sygdomsaktivitet er en specialistopgave. 

Referencer