Vaginitis

Behandlingen bør gives i tilslutning til en menstruation. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata, anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombinaton af systemisk og lokal behandling. 

Partnerbehandling 

Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis. I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden. Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. 

Trichomonas vaginalis 

Sygdommen kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis, ved recidiv anbefales 250 mg x 3 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. 

Gruppe B-streptokokker (GBS) og graviditet 

GBS findes i cervikalpodninger fra gravide hos 10%, ved vaginal- eller rektalpodning hos op til 30% og i urinen hos 5-7% af gravide kvinder. Rutinepodning fra vagina for GBS anbefales ikke hos gravide, men foretages kun på indikation. I så fald anføres indikationen og ønsket om undersøgelse for GBS på podesedlen. Ved fund af GBS behandles som nedenfor. 

Gravide undersøges for asymptomatisk bakteriuri ved 1. og 2. undersøgelse hos egen læge. 

Ved fund af GBS i urinen: Hos disse kvinder behandles med phenoxymethylpenicillin 800 mg x 3 dagligt i 7 døgn. Ved penicillinallergi kan gives tabl. nitrofurantoin 50 mg x 3 i 7 dage. Kontrol efter behandlingen er ikke nødvendig. GBS kan hos enkelte gravide resultere i præterm fødsel eller "early-onset" neonatal infektion. I Danmark vælger man fortsat primært at behandle efter risikovurdering af den gravide, hvor man i USA i stedet foretager generel screening af den gravide med podning i uge 35-37 og behandling af alle GBS-positive under fødslen. GBS-bærer status skifter hos mange under graviditeten. Ved fremkomst af mere pålidelige hurtigtests for GBS, vil denne metode evt. vise sig egnet til diagnostik af den enkelte kvinde i fødsel. Behandlingen kan således rettes imod de, der er GBS-positive i fødsel. 

Hos gravide med risikofaktorer: Tidligere fødsel af barn med invasiv GBS sygdom, præterm fødsel < 35. uge, vandafgang i mere end 18 timer, feber under fødslen samt hos gravide med GBS bakteriuri, diagnosticeret på et hvilket som helst tidspunkt under aktuelle graviditet, anbefales antibiotikabehandling under fødslen i form af penicillin 5 MIO i.v. initialt + 2,5-3 MIO i.v./4. time til fødsel af barn. Ved usikkerhed om penicillinallergi gives cefuroxim 1,5 gr i.v/8 time til fødsel, og ved sikker type I allergisk reaktion tidligere gives clindamycin 900 mg i.v./8 time til fødsel af barn. 

Senil vaginitis 

Senil vaginitis skyldes oftest østrogenmangel, og tilstanden er ofte kompliceret med sekundære infektioner med ændringer i den normale vaginalflora. Den beskyttende normalflora bestående af mælkesyrebakterier er ofte forsvundet, og den tynde vulnerable slimhinde udsættes let for læsioner og inflammation. Tilstanden behandles med lokalt østrogen, og den sekundære infektion kan eventuelt behandles samtidig.