Hyperprolaktinæmi

Hypofyseforlaphormonet prolaktin secerneres af laktotrope celler og er af afgørende betydning for mælkekirtlens sekretion. Prolaktinsekretionen er under hypothalamisk kontrol, idet der herfra frigøres dopamin, som gennem påvirkning af dopaminreceptorer på de laktotrope celler hæmmer prolaktinsekretionen i form af en tonisk inhibition fra prolaktin-hæmmende faktorer (PIF), bl.a. dopamin og gamma-aminobutyric acid (GABA). Thyrotropin-frigørende hormon (TRH) kan virke som et prolaktinfrigørende hormon. 

Årsager 

Årsagerne til hyperprolaktinæmi falder i 5 hovedgrupper inddelt efter mekanismer: 

Hypothalamisk dopaminmangel. Sygdomme i hypothalamus, såsom tumorer, arteriovenøse malformationer og inflammatoriske processer som fx sarkoidose, kan resultere i nedsat syntese eller frigørelse af dopamin. Desuden kan visse lægemidler (fx α-methyldopa og reserpin) tømme de centrale dopaminlagre. 

Defekte transportmekanismer. Overskæring af hypofysestilken resulterer i kompromiteret transport af dopamin fra hypothalamus til de laktotrope celler. Hypofyse- eller stilktumorer med trykeffekt eller abnorm blodforsyning kan interferere med portåresystemet fra hypothalamus til hypofysen. 

Laktotrop resistens over for dopamin. Laktotrope celler har receptorer for dopamin, og det menes, at nedsat receptor sensitivitet for dopamin kan forårsage hyperprolaktinæmi. Visse dopamin-receptorblokerende stoffer blokerer effekten af endogent dopamin og resulterer dermed i hyperprolaktinæmi. Disse stoffer omfatter blandt andre phenothiaziner (bl.a. chlorpromazin), butyrophenoner (haloperidol), og benzamider (metoclopramid, sulpirid og domperidon). 

Stimulation af laktotrope celler. Primær hypothyreose resulterer i hyperprolaktinæmi på grund af øget sekretion af TRH. Østrogener stimulerer laktrotrope celler direkte til produktion af prolaktin og øger desuden celleantallet. Prolaktin-secernerende tumorer er de hyppigste hormon-secernerende hypofysetumorer. Det er også den hypofysetumor, som bedst og mest effektivt kan behandles medicinsk. 

Andre årsager. Uræmi resulterer i hyperprolaktinæmi, formentlig på grund af ophobning i blodbanen. I nogle tilfælde findes højmolekylære forstadier til prolaktin i blodet, som inkluderes i målinger af P-prolaktin, og derved resulterer i "falsk" hyperprolaktinæmi. 

Symptomer 

Det brogede symptombillede ved hyperprolaktinæmi skyldes flere faktorer herunder den direkte effekt af øget prolaktin (induktion af galaktoré og hypogonadisme),eller virkninger af strukturelle læsioner (fx en hypofysetumor) såsom hovedpine, synsfeltdefekter og evt. dysfunktion af de øvrige hypofysehormoner. 

Forekomsten af galaktoré blandt patienter med hyperprolaktinæmi er mellem 30% og 80%, og blandt patienter med galaktoré finder man hyperprolaktinæmi hos omkring halvdelen. 

Kvinder med hyperprolaktinæmi har ofte menstruationsforstyrrelser og infertilitet som første og dominerende symptom, hvorimod mænd og postmenopausale kvinder og kvinder som indtager p-piller ofte har debutsymptomer på en ekspanderende intrakraniel proces (fx synsfeltsudfald, kranienervelammelser og/eller symptomer på mangel på hypofysehormoner som fx binyrebarkhormon og stofskiftehormon). 

Behandlingsvejledning

Før behandling for hyperprolaktinæmi indledes bør følgende udelukkes: primær hypothyreose (serum-TSH), uræmi (S-kreatinin), samt indtagelse af medicin med dopamin-antagonistisk virkning (fx antidepressiva). Hos patienter med kendt makroadenom i hypofysen skal sikres, at der ikke er tale om laboratorieartefakt i form af falsk for lav serum-prolaktin. Dette kan føre til diagnose af non-fungerende hypofyse-adenom i stedet for prolaktinom, og et muligt unødigt operativt indgreb. Et andet hyppigt laboratorieartefakt er falsk forhøjede værdier. 

Behandling af hyperprolaktinæmi er i næsten alle tilfælde medicinsk med en af de tilgængelige dopaminagonister. Yderst sjældent ses behandlingsresistens. 

Ved store hypofysetumorer, kan det blive nødvendigt at operere, og evt. supplere med strålebehandling. Lettere tilfælde med lave serum-prolaktinværdier behandles let medicinsk, uanset om behandlingsmålet er at genetablere normal gonadefunktion og fertilitet, behandle galaktoré og/eller gynækomasti, stoppe amning, eller reducere størrelsen af en hypofysetumor. Behandlingsmål er normalisering af serum-prolaktin, hvorved patientens symptomer svinder, eller i tilfælde af hypofysetumorer skrumpning af tumor. I det tilfælde er behandlingen mest sandsynligt livslang. 

Referencer