Nyre- og uretersten

Risikoen for stendannelse i nyrerne stiger stærkt, hvis døgndiuresen falder til under 1 l, mens risikoen aftager, hvis diuresen holdes over 2,5 l. Også urin-pH spiller en væsentlig rolle. Urinsyre og cystin er således tungtopløselige i sur urin, mens calciumfosfat er tungtopløselig  i basisk urin. I urinen findes faktorer, som hæmmer stendannelse, såkaldte inhibitorer. De væsentligste af disse er citrat og makromolekyler. Mangel på inhibitorer kan føre til recidiverende stendannelse.
 

Symptomer
Hovedsymptomet ved sten i øvre urinveje er smerter, som typisk er hurtigt indsættende, intense og næsten konstante. Hvis stenen er lokaliseret til pelvis eller øvre ureter, er smerterne hyppigst lokaliseret til lænden/flanken, evt. med udstråling til abdomen. Ved lokalisation i nedre af ureter har smerterne ofte udstråling til/mod ingvinalregionen og scrotum/labia. Det akutte smerteanfald er ofte ledsaget af kvalme og opkastning ⁹³⁴.

Undersøgelser 

Udredningen af patienter med nyre- og uretersten har primært til formål at identificere patienter med MIAF-urolithiasis, idet disse patienter kan tilbydes behandling. Ubehandlet kan patienterne få svær recidiverende stensygdom, som kan føre til nyrefunktionsbeskadigelse og/eller andre blivende skader. 

Den primære udredning består ud over billeddiagnostiske undersøgelser (oftest primært non-kontrast CT) af serum-kreatinin, serum-ioniseret calcium, serum-urat, urindyrkning og hos patienter med stendebut før 40-års-alderen en kvalitativ cystintest (Brand's test) samt - når det er muligt - stenanalyse. Ved at anvende dette udredningsprogram vil langt størstedelen af patienter med MIAF-urolithiasis blive identificeret. Hos patienter med recidiverende calciumstendannelse, stor stenbyrde og stendebut < 25 år (kompliceret idiopatisk calciumnefrolitiasis) vil der ofte være grund til yderligere udredning, bestående af dU-calcium, dU-citrat og dU-kreatinin for at finde patienter med idiopatisk hyperkalciuri eller hypocitraturi. Medicinsk profylakse hos disse undergrupper er dokumenteret effektiv i klinisk kontrollerede undersøgelser. 

Profylakse 

Generel profylakse. Rigelige mængder væske anbefales samt reduktion i indtagelse af animalsk protein og oxalat. Et højt proteinindtag medfører stigning i urin-calciumudskillelsen og fald i urin-citratudskillelsen. Diætetisk calciumrestriktion til patienter med recidiverende idiopatisk calciumnefrolitiasis er uhensigtsmæssig⁽¹⁰⁾. Det er vanskeligt at opnå varig sanering af urinvejene med antibiotika, hvis der samtidig er sten i urinvejene. Forsøg herpå kan medføre kolonisering med højresistente stammer. Dette kan kompromittere en effektiv infektionsbehandling i forbindelse med kirurgisk intervention med henblik på fjernelse af sten, korrektion af anatomiske abnormiteter og sanering af infektion. Behandling med kaliumcitrat (Urocit-K) har en generel stenhæmmende effekt specielt ved calciumholdige sten, urinsyresten og cystinuri. Urocit-K er ikke markedsført i Danmark, men kan med » udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek.
Kaliumcitrat er kontraindiceret ved infektionsstenssygdom, idet den høje urin-pH, som følger kaliumcitratbehandling, kan stimulere magnesiumammoniumfosfat- og carbonatapatitstendannelse. Kaliumcitrat er endvidere kontraindiceret ved nyreinsufficiens pga. risikoen for hyperkaliæmi.