Eksokrin pancreasinsufficiens

Kardinalsymptomerne ved lidelser i pancreas er smerter, diarré/steatoré, vægttab, diabetes mellitus og  malnutrition, herunder D- og B₁₂-vitaminmangel. 

Eksokrin pancreasinsufficiens forekommer hos nogle patienter med cancer pancreatis, hos patienter med cystisk fibrose, efter ventrikel- og pancreaskirurgi samt hyppigst ved kronisk pancreatitis, hvor omkring halvdelen af patienterne har eksokrin insufficiens. Alkohol er medvirkende årsag hos ⅔ af patienter med  kronisk pancreatitis. Steatoré er et markant symptom ved eksokrin pancreasinsufficiens, idet pancreaslipase er ansvarlig for 90% af lipidfordøjelsen. Kulhydrat- og proteinfordøjelsen er kun delvis afhængig af enzymerne fra pancreas.
 

Ovennævnte kliniske symptomer og tilstande bør give mistanke om eksokrin pancreasinsufficiens, men det er vigtigt at verificere mistanken. I almen praksis kan man påvise steatoré ved at undersøge fedtkoncentrationen i fæces (> 10% w/w). Undersøgelsen har en høj diagnostisk værdi, men den er besværlig at foretage. Som hovedregel vil det derfor være en specialistopgave at stille diagnosen. På sygehus stilles diagnosen ved at påvise pancreassygdom billeddiagnostisk ved UL-, CT- eller MR-scanning samt ved påvisning af svært nedsat eksokrin pancreasfunktion ved direkte test (Lundhs måltidstest) eller indirekte test (fækal -koncentration). 

Behandlingsvejledning

Pancreasenzymbehandling er indiceret hos patienter med verificeret steatoré pga. svært nedsat eksokrin pancreasfunktion eller steatoré som bivirkning til ventrikeloperation med gastro-enteroanastomose. Pancreasenzymbehandling virker ikke på måltidsrelaterede smerter fra kronisk pancreatitis. 

Substitutionspræparater indeholder 10-20 % af den lipasemængde, pancreas normalt secernerer. Ved eksokrin pancreasinsufficiens er substitution med store mængder lipase nødvendig for at opnå en klinisk mærkbar forbedring af steatoré. Substitutionsbehandling med pancreasenzymer kan suppleres med diæt i form af fedtreduceret kost og substitution med vitamin B₁₂, calcium og fedtopløselige vitaminer. Ved substitutionsbehandling stiler man mod en fastere afføring, vægtøgning og bedre ernæringstilstand, men man kan sjældent opnå normalisering af fordøjelsen. 

Doseringsforslag 

» Pancreaenzymer indtages i starten af et måltid. 

Som begyndelsesdosis anvendes den anbefalede standarddosering for det enkelte præparat, men øgning af dosis er oftest nødvendig. Der er ikke noget entydigt forhold mellem dosis og virkning. Behandlingen monitoreres ud fra den kliniske effekt på afføring og legemsvægt. Hvis der ikke opnås acceptabel klinisk effekt ved dosering på 40.000 IE lipase pr. måltid, kan syresekretionshæmning, og eventuelt stram fedtrestriktion (40-50 g/dag) med tilskud af mellemkædetriglycerid (MCT) forsøges.