Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Principperne for stadieinddeling og behandling af KOL fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL og behandlingsprincipperne 

Behandlingsvejledning

Første trin i behandlingen er opfordring til rygeophør og information om nikotinsubstitution samt evt. supplerende behandling med vareniclin eller bupropion for at hjælpe patienten med rygeophør (se » Tobaksafhængighed). Hvis patienten holder op med at ryge, vil sygdomsprogressionen i de fleste tilfælde aftage og det fremtidige fald i lungefunktionen vil ligge på niveau med ikke-rygeres.
Basisbehandling af KOL er bronkodilaterende midler. Da lungefunktionen ved KOL, modsat ved astma, er permanent nedsat, vil man ved daglige symptomer starte med langtidsvirkende inhalerede bronkodilatatorer (tiotropium, formoterol, indacaterol eller salmeterol) for at opnå en varig bedring i lungefunktionen og nedsættelse af åndenød. Både tiotropium og de inhalerede langtidsvirkende » β2-agonister har gavnlig effekt på livskvaliteten og nedsætter frekvensen af eksacerbationer^{(1314, 1315)}. En direkte sammenligning af tiotropium med salmeterol, viste en større effekt af tiotropium hvad angår forebyggelsen af eksacerbationer⁽¹⁶⁶⁸⁾. 

De internationale guidelines anbefaler, at » inhalationssteroid er indiceret ved svær KOL med hyppige eksacerbationer. De fleste undersøgelser har omfattet denne patientgruppe, hvor man har sammenlignet effekten af inhalationssteroid/langtidsvirkende β₂-agonist i kombination overfor enkeltstofferne (og placebo). Alle undersøgelser har vist, at kombinationen har været enkeltstofferne overlegen, hvad angår effekten på KOL-symptomerne og forebyggelse af fremtidige exacerbationer, hvorfor det anbefales, at begge medikamenttyper (både inhalationssteroid og langtidsvirkende β₂-agonist) anvendes i denne patientgruppe fremfor inhalationssteroid alene.
Samtidig anvendelse af både langtidsvirkende » antikolinergikum (tiotropium) og inhalationssteroid/langtidsvirkende β₂-agonist kombinationen (fluticason/salmeterol eller budesonid/formoterol), såkaldt triple behandling, er kun undersøgt i enkelte studier. Triple-behandlingen synes at medføre en signifikant forbedring af lungefunktionen, mindskning af KOL-symptomerne og en reduktion i antallet af sværere  KOL-eksacerbationer ^{(1247, 1472)}.
 

Inhalationsbehandling foretrækkes, men nogle patienter med KOL kan have problemer med at anvende inhalationsmedicin, hvorfor valg af den bedst egnede inhalator og oplæring i korrekt inhalationsteknik er meget vigtig. Som alternativer til inhalationsvejen kan peroral β₂-agonist eller » depot-theofyllin anvendes, men med risiko for flere bivirkninger. 

Lungerehabilitering er i dag en integreret del af KOL-behandlingen. Patienter med svær KOL bør undersøges for hypoxæmi med henblik på hjemmeiltbehandling. Patienter, som udvikler svær KOL før 50-års alderen, bør undersøges for kongenit α₁-antitrypsinmangel og vurderes med henblik på eventuel supplerende behandling med » α1-proteinaseinhibitor eller lungetransplantation.
 

KOL-eksacerbation
Akut KOL-eksacerbation er karakteriseret ved øget dyspnø, tiltagende ekspektoration og øget purulens af ekspektoratet. KOL-eksacerbation skyldes som regel infektion med virus eller bakterier (ofte en blanding af begge). De hyppigst fundne bakterier er Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis. Disse bakterier ses også i stabilfasen, men ved eksacerbation optræder de i ekspektorat i øget mængde.

Behandling af KOL-eksacerbation
Behandlingen omfatter intensivering af bronkodilaterende behandling og » oral glukokortikoid - fx prednisolon 37,5 mg i 10 dage.
Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde purulent ekspektorat. Høj temperatur og almen påvirkning taler også for antibiotika. Anbefalet behandling: Amoxicillin + clavulansyre 500/125 mg 3 gange dgl. oralt i 10 dage er virksom overfor de hyppigst forekommende bakterier. Penicillin V kan anvendes ved infektion med pneumokokker, som primært optræder blandt patienter med let og moderat KOL. Ved penicillinallergi gives doxycyclin i 9 dage (200 mg dag 1 og derefter 100 mg) eller moxifloxacin 400 mg 1 gang dgl. oralt i 7 dage.
Ved eksacerbation med påvirket almen tilstand bør patienten indlægges. 

Referencer