Sygdomme i det ydre øre

Otitis externa skyldes infektion eller allergi. På grund af den stramt bundne hud i øregangen er det inflammatoriske ødem allerede tidligt i sygdomsforløbet årsag til kardinalsymptomet smerter. Hørenedsættelse og let flåd ses ofte.
Bakteriel infektion i øregangen er pinefuld, og man ser en ødematøs, forsnævret og rødlig eller bleg øregang. De hyppigst isolerede bakterier er Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa, sjældnere proteus arter, Staphylococcus epidermidis, diptheroides og E. coli.
Ved svampeinfektion ses debris eller en grødlignende substans i det meste af øregangen, og kløe er det fremtrædende symptom. Ved otomikroskopi findes gerne mycelier. Svampeinfektion ses også efter længerevarende behandling med øredråber, der indeholder antibiotika og/eller glukokortikoider. Otomykose skyldes typisk Aspergillus niger (80%) og i mindre grad Candida albicans.
Allergisk kontaktdermatitis i øregangen ses hos patienter med allergi over for indholdsstoffer i fremmedlegemer, fx ørepropper og allergi over for øredråber. Kardinalsymptomet er kløe, mens flåd er sjælden. Øregangen er præget af en ofte skællende, eksematøs hud med debris og ofte tyndtflydende pus.
 

Otitis externa necroticans/maligna er en sjælden, men svært traktabel øregangsinfektion med en betydelig mortalitet. Med aggressiv behandling er mortaliteten reduceret fra tidligere 50% til 10-20% ^(1838,1839). Tilstanden skyldes oftest Pseudomonas aeruginosa. Den er præget af en svært ødematøs øregang med granulationer og kraftige smerter og ses oftest hos patienter med diabetes eller svækket immunforsvar. Tilstanden kræver behandling med lokal- og i.v.-antibiotika under indlæggelse. 

Behandlingsvejledning

Lokalbehandling kan næsten altid gennemføres og er ofte tilstrækkelig. Oprensningen af øregangen er lige så vigtig som den medicinske behandling. Øregangen rengøres omhyggeligt, så det lokalt applicerede medikament kan komme i tæt kontakt med epitelet. Det er afgørende for behandlingen med øredråber, at øregangen er tilpas stor til, at dråberne kan løbe ind i bunden, hvilket kan volde problemer med nogle meget viskøse øredråber. Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave).
 

Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokalapplicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte langvarig og bør udstrækkes til mindst 14 dage efter symptomophør. Glukokortikoid er kontraindiceret, medmindre der samtidig behandles med antimykotikum. 

Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave.  

Ved behandling med kombinationpræparater skal man være opmærksom på, at Hydrocortison med Terramycin^® og Hydrocortison med Terramycin^® og Polymyxin-B ikke bør anvendes ved graviditet og amning. Før administration af Cetraxal^® Comp til gravide bør der foretages en vurdering af, om fordelene ved behandlingen overstiger de mulige risici og der bør udvises forsigtighed når Cetraxal^® Comp administreres til kvinder, der ammer.  

Behandling af den maligne eksterne otitis kræver grundig oprensning under mikroskop samt antibiotika givet intravenøst kombineret med lokalbehandling.  

Det væsentligste ved behandling af den allergiske otitis externa er at fjerne allergenet. Derefter kan behandles med et svagt, lokalt virkende glukokortikoid. 

Referencer