Dermatologiske midlerLilla = sygdomsafsnit Blå = lægemiddelgrupper Orange = vist emne
Søg efter lægemiddelgrupper>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Acne
Revideret: 19.03.2012 Acne vulgaris er en kronisk inflammatorisk tilstand i de pilo-sebaceøse follikler. I patogenesen indgår en androgenmedieret øget sebumproduktion, hyperplasi af keratinocytterne og keratinisering og dermed aflukning af follikeludmundingen med efterfølgende opformering af Propionibacterium acnes, som frigør kemotaktiske faktorer, der fremkalder en inflammatorisk reaktion med T-lymfocytter og tiltrækning af polymorfkernede granulocytter. De tidligste forandringer er seboré og komedoner, senere desuden papler, pustler og cyster. Ubehandlet kan der opstå cikatricer. BehandlingsvejledningTidlig behandling af let til moderat acne bør primært rettes mod fjernelse af den follikulære hyperkeratinisering ved hjælp af lokal retinoidbehandling med adapalen- eller isotretinoingel. Begge midler har desuden en let antiinflammatorisk effekt. Som alternativ initialbehandling kan anvendes benzoylperoxidgel, som overvejende har antibakteriel effekt. Andre lokalbehandlingsmidler indeholdende azelainsyre og clindamycin er ligeledes overvejende rettet mod reduktion i antallet af Propionibacterium acnes og har mindre komedolytisk effekt. Hvis der ønskes en hurtig virkning, kan man anvende et kombinationspræparat indeholdende benzoylperoxid og clindamycin eller benzoylperoxid og adapalen. Lokalbehandlingen bør fortsætte i ca. 3 måneder, før endelig vurdering foretages. Der er ofte behov for en regelmæssig vedligeholdelsesbehandling i en årrække, dog bør langtidsbehandling med clindamycin som monoterapi fravælges på grund af risiko for resistensudvikling. Forfattere/Referenter
» Carsten Sand (Forfatter)
Dansk Dermatologisk Selskab,
» Lone Skov (Referent)
|