Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Acne

Revideret: 19.03.2012

Acne vulgaris er en kronisk inflammatorisk tilstand i de pilo-sebaceøse follikler. I patogenesen indgår en androgenmedieret øget sebumproduktion, hyperplasi af keratinocytterne og keratinisering og dermed aflukning af follikeludmundingen med efterfølgende opformering af Propionibacterium acnes, som frigør kemotaktiske faktorer, der fremkalder en inflammatorisk reaktion med T-lymfocytter og tiltrækning af polymorfkernede granulocytter. De tidligste forandringer er seboré og komedoner, senere desuden papler, pustler og cyster. Ubehandlet kan der opstå cikatricer. 

Behandlingsvejledning

Tidlig behandling af let til moderat acne bør primært rettes mod fjernelse af den follikulære hyperkeratinisering ved hjælp af lokal retinoidbehandling med adapalen- eller isotretinoingel. Begge midler har desuden en let antiinflammatorisk effekt. Som alternativ initialbehandling kan anvendes benzoylperoxidgel, som overvejende har antibakteriel effekt. Andre lokalbehandlingsmidler indeholdende azelainsyre og clindamycin er ligeledes overvejende rettet mod reduktion i antallet af Propionibacterium acnes og har mindre komedolytisk effekt. Hvis der ønskes en hurtig virkning, kan man anvende et kombinationspræparat indeholdende benzoylperoxid og clindamycin eller benzoylperoxid og adapalen. Lokalbehandlingen bør fortsætte i ca. 3 måneder, før endelig vurdering foretages. Der er ofte behov for en regelmæssig vedligeholdelsesbehandling i en årrække, dog bør langtidsbehandling med clindamycin som monoterapi fravælges på grund af risiko for resistensudvikling.
Ved utilstrækkelig effekt af lokalbehandlingsmidlerne kan man supplerende give antibiotikum i form af tetracyclin, eller hvis dette ikke tolereres et makrolid. Antibiotika bør gives i de doser, der anvendes ved infektion. Ved moderat til svær acne kan p-pille behandling være indiceret, hvis lokalbehandling og oral antibiotikum ikke er tilstrækkelig effektiv. P-piller, som indeholder gestagenerne cyproteronacetat og i mindre grad drospirenon, hæmmer sebumproduktionen og reducerer derved sygdomsaktiviteten.
De sværeste tilfælde af acne, hvor der er stor risiko for cikatricer, bør behandles med isotretinoin oralt efter henvisning til dermatolog. 

Forfattere/Referenter

» Carsten Sand (Forfatter)
Dansk Dermatologisk Selskab, » Lone Skov (Referent)