Søvnløshed

Send

Print

1. hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni)
2. varighed (forbigående eller, kronisk >= 4 uger)
3. type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol).

1. Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer.
2. Mangel på motion, motion kort før sengetid.
3. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol.
4. Rygning.
5. Uregelmæssige måltider, faste.
6. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø.
7. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, Tourettes syndrom) er stærkt forbundet med insomni. Søvnforstyrrelser reduceres ofte når primærsygdommen behandles.
8. Neurologiske sygdomme. I særdeleshed synucleinopatier (Parkinsonisme, atypisk Parkinsonisme, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80% af patienterne frembyder søvnforstyrrelser. Ses også ved Altzhemers sygdom, cerebrovaskulær sygdom, demyelinisende lidelser, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpinetyper, neuropatier og myopatier m.v.
9. Primære søvnsygdomme ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, rastløse ben, periodiske benbevægelser medfører ofte gennemsovningsproblemer . Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og REM sleep Behavior Disorder (RBD).
10. Ved smertefulde lidelser i bevægeapparatet.
11. Medicinsk sygdom. Insomni ses ved bl.a. kronisk obstruktiv og restriktiv lungesygdom med dyspnø og hoste, sværere hjertesygdom og sygdomme med vandladningsforstyrrelser. 
12. Lægemidler som kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), visse antidepressiva, central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil), og nicotin-præparater.

• insomni ofte er relateret til almindelige livskriser, livsstilsforhold og fysiologiske aldersforandringer,
• ved sekundær insomni, der er hyppig hos ældre, bør behandling  rettes mod primærårsagen,
• der er ikke dokumentation for, at kronisk behandling med sovemidler har varig effekt eller sundhedsmæssig betydning,
• modificering af livsstilsrelaterede forhold, herunder kognitive strategier, kan bedre søvnbesværet.

• Overvej indikationen for hypnotika nøje. Der skal foreligge en svær insomni, hvor anden behandling ikke er mulig.
• Anvend mindst mulig dosis af lægemidler med kort virkningsvarighed.
• Behandlingsvarighed skal være kort (under 2 uger). Kun i særlige tilfælde kan længerevarende behandling anbefales og da under tæt klinisk kontrol.
• Der skal foreligge en behandlingsplan, herunder aftale vedrørende varighed for behandlingen.