Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Coenzym Q10

Revideret: 03.11.2011

Coenzym Q10 findes i alle levende organismer, hvilket dets andet navn, ubiqinon, refererer til. Coenzym Q10 er elektronbærer i respirationskæden ved biosyntese af ATP og fungerer desuden som antioxidant. 

  

MyokardieceIlers indhold af coenzym Q10 er reduceret ved svær hjerteinsufficiens, og enkelte kontrollerede undersøgelser af patienter med moderat til svær inkompenseret hjertesygdom (NYHA funktionsklasse II-IV) har vist en bedret funktion af venstre ventrikel og øget livskvalitet efter indtagelse af coenzym Q10 i daglige doser på 100-200 mg. Nyere veludførte undersøgelser tyder dog på, at effekten på hjertets uddrivningsfraktion og minutvolumen er beskeden, og dets plads i behandlingen af inkompenseret hjertesygdom er uvis. Der er fundet en beskeden, men statistisk signifikant blodtrykssænkende effekt af coenzym Q10 hos hypertensive. 

 

Coenzym Q10 kan muligvis hæmme virkningen af K-vitaminantagonister og dermed påvirke styringen af en antikoagulansbehandling. Coenzym Q10 er i øvrigt vidtgående atoksisk. 

 

Forfattere/Referenter

» Lars Ovesen (Forfatter)