Farmakodynamiske interaktioner

Farmakodynamiske interaktioner omfatter additive, synergistiske og antagonistiske virkninger af lægemidler, som har effekt på samme: 

Denne type reaktioner spiller formentlig en væsentlig større klinisk rolle, end antallet af publicerede data giver indtryk af. Det skyldes bl.a., at der knytter sig væsentligt flere videnskabelige problemer af såvel teknisk som etisk karakter til påvisning af farmakodynamiske interaktioner sammenlignet med farmakokinetiske interaktioner.

P-glykoprotein
P-glykoprotein er en af de vigtigste såkaldte ABC (ATP-binding cassette) transporters i mennesket. Det membranbundne protein er ansvarlig for transport af en lang række lægemidler og metabolitter i mange forskellige organer (lever, tarm, hjerne, nyre). P-glykoprotein pumper aktivt stofferne tilbage i lumen, formentlig som led i en beskyttelse mod indtrængende toksiske xenobiotika. Der er en betydelig interindividuel variation i aktiviteten af P-glykoprotein, hvilket har betydning for den opnåede plasmakoncentration af et indgivet lægemiddel, og dette har i sidste ende betydning for udvikling af toksicitet eller behandlingssvigt.


Eksempler på lægemidler, som er substrater for P-glykoprotein

Cytostatika: 

Kardiovaskulære lægemidler: 

HIV-proteasehæmmere: 

Immunosuppressiva: 

Antiemetika: 

Antidiarrémidler: 

Antibiotika: 

Steroider: 

Lipidsænkende lægemidler: 

Calciumantagonister: 

H₁-antihistaminer: 

H₂-blokkere: 

Diverse: 

Forfattere/Referenter