Gå til toppen af siden...

Emneord/synonymer

 
præmature
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Børn og ældre

Revideret: 18.07.2011

Børn 


I EU-regi er der fokus på dokumentation af effekt og sikkerhed af lægemidler til børn, men resultaterne af en række nye initiativer vil først blive synlige om nogle år. I øjeblikket er  valg af lægemiddeldosis ved behandling af børn ofte baseret på ekstrapolation af data fra kliniske studier hos voksne. 

 

Farmakokinetik
Absorption. Absorption fra gastro-intestinalkanalen er præget af stor variabilitet - specielt i neonatalperioden. I neonatalperioden er den kutane absorption øget.

Distribution. Hos børn - og mest udtalt i neonatalperioden - er fordeling af ekstracellulært og intracellulært vand samt fedtsammensætning anderledes end hos voksne. Dette har især betydning, når hydrofile lægemidler gives som bolus.

Nyrefunktion. Den glomerulære filtrationshastighed er stærkt nedsat ved fødslen - især hos præmature. Den glomerulære filtrationshastighed når voksenniveau, når barnet er ca. 6 måneder. Den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af det første leveår.

Metabolisme. Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer i P450-systemet og glucuronideringen er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer er modnet kkfuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til legemsvægten) er kroppens totale metaboliske kapacitet øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Clearance af lægemidler, der metaboliseres i leveren, er derfor øget, og børn i 1-12-års-alderen skal typisk have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau i teenageårene.

Dosering
Dosisjustering. Der er ingen sikker konsensus for, hvordan dosis til børn bedst justeres i forhold til en kendt voksendosis. Korrektion alene på baggrund af alder eller vægt er ikke altid tilstrækkelig, da sådanne justeringer typisk vil undervurdere dosis. Korrektion for overfladeareal er væsentligt bedre, og oftest angives en relativ vægtjusteret (mg/kg) dosis justeret for overfladeareal. Et groft skøn over dosisjusteringer er: 

  

Præmature og mature børn i neonatalperioden: Væsentligt nedsat dosis. Typisk 75-50% vægtjusteret dosisreduktion.
Børn fra ca.1 måned til ca. 12 år: Øget dosis. Typisk 75-50-30% vægtjusteret dosisøgning, idet den nødvendige relative dosisøgning mindskes gradvis med alderen.
Børn over 12 år: Normal voksendosis justeret for vægt. 

  

Ældre 

I sammenhæng med dosering af lægemidler, så defineres ældre sædvanligvis som personer, der er mindst 65 år.

Farmakokinetik
Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Se » Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion.
Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30%. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450- systemet, især diazepam og chlordiazepoxid. Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva, theophyllin og propranolol.
Andre aldersfysiologiske ændringer er uden praktisk klinisk betydning for lægemidlers absorption, fordeling og elimination.

Farmakodynamik
Øget følsomhed for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner, psykofarmaka, opioider og warfarin. Det patofysiologiske grundlag er ikke klarlagt. Baroreceptorsensitivitet og -respons er nedsat, hvilket er medvirkende til ortostatisk hypotension, der ofte ses som bivirkning til en række lægemidler hos ældre.
Andre fysiologiske aldersforandringer som ændringer i salt- og vandhomeostase, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelkraft øger følsomheden for bivirkninger, og denne følsomhed forstærkes af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt.

Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til ældre: 

  • vurder med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler
  • anvend generelt en lav startdosis, særligt for CNS-aktive lægemidler
  • begræns antallet af lægemidler
  • anvend lægemidler, som doseres maksimalt 2 gange dagligt.
 
 

Referencer

967.  Yaffe S, Aranda JV, eds  Neonatal and Pediatric Pharmacology  Lippincott Williams & Wilkins  2005;  3:   

Forfattere/Referenter

» Redaktionen (Forfatter)