Calcium

Størstedelen af organismens calcium findes i knoglevævet, mens en lille del findes i ekstracellulærvæsken. Anbefalet daglig tilførsel for spædbørn er 350-550 mg, småbørn 600 mg, skolebørn 700-900 mg, voksne 800 mg, gravide 900 mg og lakterende 1.200 mg. Som følge af en høj indtagelse af mejeriprodukter i Danmark er den gennemsnitlige indtagelse af calcium større end anbefalingerne i praktisk talt alle aldersgrupper. Personer, der afstår fra mejeriprodukter, kan ved simple kostomlægninger sikre den daglige tilførsel af calcium uden behov for ekstra calciumtilskud. En beskeden nedsættelse af calciumionkoncentrationen øger den neuromuskulære irritabilitet og kan give hypocalcæmiske kramper (tetani). 

Farmakokinetik

Absorptionen af calcium foregår dels passivt paracellulært over tarmslimhinden, dels aktivt transcellulært ved en mekanisme, der er reguleret af vitamin D. Ved steatoré og kroniske diarrétilstande øges det fækale calciumtab. Hypocalcæmi ved uræmi skyldes nedsat absorption fra tarmen - på grund af mangel på aktivt vitamin D - og den samtidige hyperfosfatæmi. 

Anvendelsesområde

Calciummangel, fx ved fejlernæring, steatoré, hypoparatyroidisme og langvarig kortikosteroidterapi. Behovet for calcium er øget under graviditet, laktation og opvækst. Ved svær calciummangel med manifest tetani og ved svær hyperkaliæmi gives calcium i.v., ved latent tetani er oral behandling tilstrækkelig. Intravenøst calcium er indiceret ved allergisk ødem, fx Quinckes ødem. Hypocalcæmi ved fluoridforgiftning. 

Tilskud af calcium alene (uden vitamin D) synes ikke at nedsætte risikoen for osteoporotisk knoglebrud, men har tværtimod i meta-analyser været ledsaget af øget risiko for hoftefraktur og kardiovaskulære komplikationer⁽¹³³⁶⁾.
En metaanalyse har vist, at calciumtilskud i doser på 1-2 g dgl. kan sænke blodtrykket hos gravide og nedsætte risikoen for præeklampsi ⁽¹³³⁴⁾. Blodtrykket nedsættes i beskeden, men signifikant grad hos både normotensive og hypertensive ved calciumtilskud ⁽¹³³⁵⁾.
Ved uræmi er calciumkoncentrationen ofte lav på grund af nedsat absorption af calcium og fosfatretention. Behandling med vitamin D (1-α-hydroxycholecalciferol) og calcium, bedst i form af calciumcarbonat, bedrer calciumabsorptionen og modvirker fosfatabsorption fra tarmen. Serum-calcium og serum-fosfor må regelmæssigt kontrolleres for at undgå svær hypercalcæmi. 

Behandlingsvejledning

Børn, som ikke indtager mælkeprodukter (fx ved laktaseinsufficiens), anbefales tilskud af calcium på 0,5-1 g dgl. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af 800-1.000 mg calcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D til alle personer over 70 år, til alle plejehjemsbeboere og til personer med øget risiko for osteoporose (uanset alder). Se endvidere » Osteoporose. 

Referencer