Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Vitamin B

A11D

Revideret: 15.05.2012

B-gruppens vitaminer omfatter thiamin (B1), riboflavin (B2), nicotinamid (B3), pantotensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin, folsyre og cyanocobalamin (B12). Da folsyre og vitamin B12 er af betydning for forebyggelse og behandling af megaloblastær anæmi, omtales disse vitaminer i afsnittet om » Folsyre og » Cyanocobalamin og derivater.
B-vitaminerne er alle vandopløselige. Fysiologisk indgår de som coenzymer i mange intracellulære reaktioner. Mangelsymptomer alene på grund af utilstrækkelig tilførsel af B-vitaminer ses yderst sjældent her i landet og da især hos ældre, som lever af ensidig kost, samt patienter med svært stofmisbrug. En sekundær mangeltilstand kan ses ved nedsat intestinal absorption eller nedsat udnyttelse (leversygdomme). 

  

Længerevarende overforbrug af alkohol kan forårsage B-avitaminose (hyppigst thiamin) som et resultat af en kombination af ovennævnte årsagsfaktorer. Ved intravenøs indgift af glucose til patienter med svær alkoholisme kan der udløses Wernickes sygdom (polioencephalitis haemorrhagica), hvis der ikke gives » thiamin parenteralt inden glukoseindgiften. 


Manifest avitaminose med hensyn til et enkelt B-vitamin er sjælden, oftest ses en kombination af manifeste og/eller latente mangelsymptomer, som involverer flere af B-gruppens vitaminer. 

Forfattere/Referenter

» Lars Ovesen (Forfatter)
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, » Jens Rikardt Andersen (Referent)