Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Vitamin A

A11CA

Revideret: 15.05.2012
Det fedtopløselige vitamin A indgår i synspigmentet rhodopsin i øjets nethinde og er nødvendigt for synsprocessen. A-avitaminose viser sig ved natteblindhed, xeroftalmi (øjentørsot) og nedsat infektionsresistens. Anbefalet daglig tilførsel for børn er 400-600 RE (RE = retinolækvivalenter; 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram betakaroten), for voksne 700-900 RE og for gravide og ammende henholdsvis 800 og 1100 RE.
Findes i lever, æg, mejeriprodukter og fisk.
Vitamin A-mangel er udbredt i udviklingslande, hvorfor særlig opmærksomhed bør iagttages hos flygtninge, hvor mangel hyppigt findes i forbindelse med diarré-sygdomme.

Anvendelsesområde

Behandling af A-avitaminose.

Præparater

NavnFirmanavnStofferDispform og styrkePakningPris DDD
A-vitamin "Medic" medic team Retinol (Vitamin A) filmovertrukne tabletter 50.000 IE 50 stk. 2,27

Forfattere/Referenter

» Lars Ovesen (Forfatter)
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, » Jens Rikardt Andersen (Referent)