SNRI

Venlafaxin og duloxetin er de første serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI).
Venlafaxin eksisterer som et racemat, dvs. som en blanding af to molekyler, der er spejlbilleder af hinanden. (-)-formen hæmmer genoptag af serotonin og noradrenalin. (+)-formen hæmmer primært serotoningenoptaget.
Duloxetin besidder ud over en kombineret serotonin- og noradrenalingenoptagshæmning en svag dopamingenoptagshæmning uden nogen signifikant affinitet til histaminerge, dopaminerge, kolinerge og adrenerge receptorer. Duloxetin eksisterer som en enantiomer, dvs. i en (+) og (-)-form, hvor (+)-formen er den benyttede, da den har størst aktivitet. 

Anvendelsesområde

Moderate til middelsvære depressioner.

Behandlingsvejledning

Venlafaxins dosisrelation er dårligt belyst. Terapeutisk dosis er ikke nærmere klarlagt. Ved stigende dosis af venlafaxin er der registreret flere bivirkninger.
Vedrørende stoffets bivirkningsprofil hos ældre og somatisk syge er oplysningerne utilstrækkelige.
Duloxetins dosisrelation synes rimeligt godt belyst. Terapeutisk startdosering og vedligeholdelsesdosering er 60 mg en gang daglig. Terapeutisk effekt indtræder sædvanligvis efter 2-4 uger, men der går 6-8 uger, inden den fulde effekt kan vurderes.
Afbrydelse af behandling. Hvis behandlingen afbrydes efter mere end 1 uges behandling, anbefales det, at dosis nedtrappes over mindst 2 uger for at nedsætte risikoen for seponeringssyndrom.

Præparatvalg

Præparaterne er formentlig ligeværdige med hensyn til effekt og bivirkninger. Der kan dog være individuelle forskelle fra person til person.

Graviditet

Principielt skal gravide med behandlingskrævende depression tilbydes medicinsk behandling. Der er betydelig risiko for recidiv af sygdommen såvel som uønsket påvirkning og udfald af graviditeten, såfremt dette undlades.
Venlafaxin: I de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Der er rimeligt solide data, i alt omkring 800 1. trimester-eksponerede uden tegn på en øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Irritative seponeringssymptomer er observeret. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende.
Duloxetin bør undgås, da datamængden er utilstrækkelig til et sikkert risikoestimat.
Behandlingen bør foregå i samarbejde med en speciallæge i psykiatri. 

Se endvidere » Antidepressiv behandling af gravide. 

Amning

Duloxetin kan om nødvendigt anvendes. Venlafaxin kan om nødvendigt også anvendes, men bør ikke være førstevalg ved amning. Eksponeringen er lidt højere end ønskeligt, men bivirkninger er ikke beskrevet. Der er dog endnu ikke mange observationelle data. 

Tilskud

Der er generelt sygesikringstilskud til venlafaxin. For duloxetin er der ved depression og generaliseret angst klausuleret tilskud til: