 Øjne og ører (S) Lilla = sygdomsafsnit Blå = lægemiddelgrupper Orange = vist emne
Søg efter lægemiddelgrupper>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Lubrikerende øjenmidlerR05CB, S01XA
Revideret: 16.04.2012 Tårer består af vand, fedt og slim. Er der nedsat produktion af en eller flere af komponenterne, lubrikerer tårerne ikke i tilstrækkelig grad hornhinden. Mangler fedt eller slim, kan en hornhinde således godt lide under udtørring, selv om patienten oplever tåreflåd. Tørre øjne forekommer hyppigst hos den lidt ældre patient, og symptomerne er:
Symptomerne kan forværres ved skærmarbejde, TV-kiggeri eller i koldt, tørt blæsende vejr. Mekanisme Med alderen nedsættes mængden og/eller sammensætningen af tårer. Tårerne fordamper hurtigere, og da øjets hornhinde ikke tåler udtørring, vil kroppen reflektorisk øge tåremængden, hvis det er muligt. Resultatet er tåreflåd. Hvis kroppen ikke kan øge mængden af tårer, oplever patienten, at øjnene svier og brænder og at det er svært at åbne øjnene om morgenen på grund af slimtråde. Diagnose Tåreproduktionen kan måles ved en Schirmer-test, hvor 2 små stykker trækpapir ombukkes og lægges i øjenlågsranden. Efter 5 minutter, hvor patienten har siddet med lukkede øjne, aflæses produktionen af tårevæske på en mm-skala. Under 5 mm er patologisk. Øjenlægen kan supplere Schirmer-test med drypning af gul-, grøn- eller rødfarvede øjendråber for at vurdere udtørring af hornhinden. Der findes ikke klinisk let tilgængelige tests til vurdering af slim- og fedtproduktionen. Diagnosen Sjögrens syndrom kan ikke stilles alene ved øjenfund. Diagnosen kræver, at en række andre parametre er opfyldt. Der kræves relevante symptomer samt enten positiv vævsprøve fra læberne, blodprøve eller nedsat spytsekretion. Det er for omfattende at gennemgå de præcise kriterier her. Der henvises til speciallitteratur (1297). AnvendelsesområdeKeratoconjunctivitis sicca (Sjögrens syndrom), erosio corneae recidivans, keratitis filamentosa, lagophthalmus, facialisparese, exophthalmus, indeklimagener (sick building syndrome, pollution keratoconjunctivitis), konjunktival pemfigoid, corneatransplantation og nedsat overfladeaktivitet i præcornealfilmen. BehandlingsvejledningBehandlingen er kun symptomatisk behandling og består af drypning med smørende øjendråber. Nogle patienter med kun lette symptomer kan nøjes med øjendrypning 2 gange dagligt, mens patienter med svær keratoconjunctivitis sicca drypper flere gange i timen. Hos patienter med behov for hyppig drypning bør ukonserverede dråber benyttes, da konserveringsmidlet ved hyppig brug kan være toksisk for hornhindeepitelet. Ved keratoconjunctivitis sicca kan systemisk behandling med bromhexin forsøges. Dosering er op til 32 mg 3 gange dagligt.PræparatvalgDe forskellige dråber har forskellig viskositet. Jo mere tyktflydende, jo længere virkning, men til gengæld opleves også længere periode med sløret syn efter applikationen.BivirkningerPatienten generes evt. af klistren og en plastikagtig hinde på øjenlågskanten. Ved hyppig brug bør anvendes præparater uden konserveringsmidler, da disse kan være toksiske for epitelet ved hyppig, langvarig brug. Mukomimetika kan nedsætte bløde kontaktlinsers iltgennemtrængelighed og bør derfor anvendes med forsigtighed sammen med kontaktlinser. Se endvidere afsnittet » Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve. Præparater
Referencer1297. Vitali C, Bombardieri S, Jonsson R et al. European Study Group on Classification Criteria for Sjögren's Syndrome. Classification criteria for Sjögren's syndrome: a revised version of the European criteria proposed by the American-European Consensus Group. Ann Rheum Dis. 2002; 61(6):554-8 Forfattere/Referenter
» Jens Christian Nørregaard (Forfatter)
Dansk Oftalmologisk Selskab,
» Steffen Heegaard (Referent)
|
Send
