Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Acetylsalicylsyre (inflammatoriske reumatiske sygdomme)

N02BA

Revideret: 03.07.2012

 

I modsætning til de øvrige NSAID hæmmer ASA trombocytternes aggregationsevne irreversibelt ved døgndoser på 50-100 mg og kan ved brug af større doser hæmme leverens produktion af protrombin.
For at opnå en antiinflammatorisk effekt er det nødvendigt at benytte doser nær det toksiske niveau, hvorfor en del patienter ved optimal antiinflammatorisk behandling får bivirkninger i form af øresusen, hørenedsættelse og svimmelhed. Da plasmahalveringstiden er over 1 døgn ved høje doser ASA, øges risikoen for accidentel intoksikation i forbindelse med indtagelse af ASA-holdige analgetika, som kan fås i håndkøb under mange forskellige navne. Det terapeutiske plasmakoncentrationsområde ved reumatiske sygdomme er 1,5-2,0 mmol/l (210-280 mg/l) bestemt som summen af acetylsalicylat og salicylat. Se endvidere » NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) og » Acetylsalicylsyre (analgetika)


ASA bør ikke benyttes til patienter med » arthritis urica, idet selv mindre doser hæmmer urinsyreudskillelsen. 

Præparater

NavnFirmanavnStofferDispform og styrkePakningPris DDD
Aspirin® Bayer Acetylsalicylsyre tabletter 500 mg 10 stk. (blister)
Magnyl® "DAK" Takeda Pharma Acetylsalicylsyre tabletter 500 mg 100 stk. 3,40
Magnyl® "DAK" Takeda Pharma Acetylsalicylsyre tabletter 500 mg 100 stk.
Magnyl® "DAK" Takeda Pharma Acetylsalicylsyre filmovertrukne tabletter 150 mg 100 stk. 1,10
Magnyl® "DAK" Takeda Pharma Acetylsalicylsyre enterotabletter 100 mg 100 stk. 25,52

Forfattere/Referenter

Dansk Selskab for Almen Medicin, » Jens Aage Stauning (Referent)
Dansk Reumatologisk Selskab, » Mogens Pfeiffer Jensen (Referent)