>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Hormonale kontraceptiva
G03A
Revideret: 23.04.2013
Svangerskab kan ved hormonal påvirkning forebygges på flere principielt forskellige måder:
1) Ovulationsblokering
Tilførsel af østrogent og/eller gestagent hormon i tilstrækkelig mængde hindrer ovulation ved at hæmme sekretionen af gonadotropinerne LH og FSH.
2) Ændring af cervikalslimen
Tilførsel af gestagen gør cervikalslimen uigennemtrængelig for sædceller.
3) Påvirkning af endometriet
Gestagen gør endometriet karfattigt med atrofiske kirtler, hvorved det bliver uegnet til implantation af et befrugtet æg.
Der findes to former for hormonale kontraceptiva:
Kombinationspræparater
Kombinationspræparater har høj kontraceptiv sikkerhed, idet de både virker ovulationshæmmende, påvirker cervixsekretet og gør endometriet uegnet til implantation.
Der skelnes mellem monofasiske og flerfasiske præparater, hvor østrogen- og gestagenindholdet er henholdsvis konstant eller varierende i løbet af cyklus.
Monofasepræparater administreres som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Vaginalindlæg og plaster har samme effektivitet som p-piller af kombinationstypen.
Flerfasepræparater findes udelukkende som tabletter.
Hormonale kontraceptiva klassificeres ud fra østrogenmængden i henholdsvis høj-, mellem- og lavdosis præparater. Alle de på markedet eksisterende monofasepræparater er lavdosispræparater, som indeholder op til 35 mikrogram ethinylestradiol.
På baggrund af gestagentypen inddeles de hormonale kontraceptiva i forskellige generationer:
1. generation omfatter norethisteron og dienogest.
2. generation omfatter levonorgestrel, norgestrel, medroxyprogesteronacetat, norgestimat og norelgestromin (p-plaster).
3. generation omfatter desogestrel, gestoden og etonogestrel (p-ring).
4. generation omfatter drospirenon.
Klassifikationen af nomegestrol er endnu uafklaret, idet nomegestrolacetat, i modsætning til de andre gestagener, er deriveret fra progesteron (norprogesteron).
Hormonsammensætningen i monofasepræparater er vist i tabel 1 og flerfasepræparater i tabel 2.
Tabel 1. Monofasepræparater (tabellen er opdelt i generationer efter stigende østrogenindhold)
| 2. generations gestagener |
| » Ethinylestradiol/Levonorgestrel "A-Pharma" | 150 levonorgestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Evra | 150 norelgestromin/24timer | 20 ethinylestradiol/24timer |
| » Femicept | 150 levonorgestrel | 30 ethinyestradiol |
| » Malonetta | 150 levonorgestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Microgyn® | 150 levonorgestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Rigevidon® | 150 levonorgestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Cilest® | 250 norgestimat | 35 ethinylestradiol |
| 3. generations gestagener |
| » NuvaRing® | 120 etonogestrel/24timer | 15 ethinylestradiol/24timer |
| » Gestinyl® | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Gestoden/Ethinylestradiol "Actavis" | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Gestodilat® | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Gestonette® | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Harmonet® | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Milna | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Minero | 75 gestoden | 20 ethinylestradiol |
| » Daisynelle® | 150 desogestrel | 20 ethinylestradiol |
| » Desogestrel/ethinylestradiol "Actavis" | 150 desogestrel | 20 ethinylestradiol |
| » Femigen | 150 desogestrel | 20 ethinylestradiol |
| » Femistad | 150 desogestrel | 20 ethinylestradiol |
| » Mercilon® | 150 desogestrel | 20 ethinylestradiol |
| » Novynette® | 150 desogestrel | 20 ethinylestradiol |
| » Daisynelle® | 150 desogestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Desogestrel/ethinylestradiol "Actavis" | 150 desogestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Desorelle® | 150 desogestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Femelle | 150 desogestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Femistad | 150 desogestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Marvelon® | 150 desogestrel | 30 ethinylestradiol |
| » Gestinyl® | 75 gestoden | 30 ethinylestradiol |
| » Gestoden/Ethinylestradiol "Actavis" | 75 gestoden | 30 ethinylestradiol |
| » Gestodilat® | 75 gestoden | 30 ethinylestradiol |
| » Lindynette® | 75 gestoden | 30 ethinylestradiol |
| » Minulet® | 75 gestoden | 30 ethinylestradiol |
| » Modina | 75 gestoden | 30 ethinylestradiol |
| 4. generations gestagener |
| » Finminette® | 3 mg drospirenon | 20 ethinylestradiol |
| » Finminette® | 3 mg drospirenon | 30 ethinylestradiol |
| » Rubira® | 3 mg drospirenon | 20 ethinylestradiol |
| » Rubira® | 3 mg drospirenon | 30 ethinylestradiol |
| » Stefaminelle® | 3 mg drospirenon | 20 ethinylestradiol |
| » Yasminelle® | 3 mg drospirenon | 20 ethinylestradiol |
| » Yasminelle 28® | 3 mg drospirenon | 20 ethinylestradiol |
| » Yaz® | 3 mg drospirenon | 20 ethinylestradiol |
| » Yasmin® | 3 mg drospirenon | 30 ethinylestradiol |
| » Yasmin 28® | 3 mg drospirenon | 30 ethinylestradiol |
| Endnu ikke klassificeret |
| » Zoely | 2,5 mg nomegestrol | 1,5 mg estradiol |
Tabel 2. Flerfasepræparater
| 1. generations gestagener |
| » Qlaira® | 2 mg/3 mg dienogest | 1 mg/2 mg/3 mg estradiolvalerat |
| 2. generations gestagener |
| » Triminetta® | 50/75/125 levonorgestrel | 30/40/30 ethinylestradiol |
| » Trinordiol® | 50/75/125 levonorgestrel | 30/40/30 ethinylestradiol |
| » Triquilar® | 50/75/125 levonorgestrel | 30/40/30 ethinylestradiol |
| » Triregol | 50/75/125 levonorgestrel | 30/40/30 ethinylestradiol |
| 3. generations gestagener |
| » Gracial® | 25/125 desogestrel | 40/30 ethinylestradiol |
| » Milligest | 50/70/100 gestoden | 30/40/30 ethinylestradiol |
| » Milvane® | 50/70/100 gestoden | 30/40/30 ethinylestradiol |
Kontraceptiva bestående alene af gestagent hormon
Disse kan, afhængig af dosis, have forskellig effekt:
Traditionelle "minipiller" indeholder en så lav mængde gestagen (norethisteron 350 mikrogram), at ovulationen sædvanligvis ikke blokeres, men den kontraceptive effekt skyldes påvirkning af cervixslimen, som gøres uigennemtrængelig for sædcellerne.
Kontinuerlig gestagen i højere dosis indgivet som tabletter (desogestrel 75 mikrogram), subkutant implantat (etonogestrel) eller injektioner (medroxyprogesteronacetat) hver tredje måned, virker primært gennem ovulationshæmning, men påvirker også endometriet og cervixslimen.
Anvendelsesområde
Kontraception. Kombinationspræparaterne kan desuden anvendes til cyklusregulation af anovulatoriske blødninger som juvenil og klimakteriel metroragi til behandling af endometriose samt til kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS). De kan formentlig reducere den øgede risiko for endometriecancer hos kvinder med PCOS, som ubehandlet kan have lange perioder med anovulation, se
» Polycystisk ovariesyndrom.
Præparaterne kan endvidere anvendes ved acne og hirsutisme i forbindelse med PCOS. Desuden kan p-piller anvendes til behandling af såvel dysmenoré som menoragi. Effekten på præmenstruelt syndrom (PMS) er usikker. Endelig kan p-piller anvendes som østrogensubstitution hos kvinder med sekundær amenoré.
Præparatvalg
Risikoen for tromboemboliske komplikationer i forbindelse med anvendelse af p-piller er lav. Den absolutte risiko for venetrombose (VTE) er meget lille, således at denne ændrer sig fra 5-10 tilfælde pr. 100.000 kvinder hos ikke p‐pille brugere til 20 tilfælde pr. 100.000 kvinder ved 1. og 2. generations p‐piller og 40 tilfælde pr. 100.000 kvinder ved 3. og 4. generations p‐piller.
I 2012 forelå de første opgørelser angående risikoen for tromboemboli ved anvendelse af p-ring og p-plaster. De viste - ikke overraskende - at risikoen ved anvendelse af ring og plaster er identisk med risikoen ved 3. og 4. generations p-piller i overensstemmelse med, at gestagenet i såvel ring som plaster er 3. generation.
På grund af forskel i risiko mellem de forskellige generationer af gestagener er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generationspille og være opmærksom på at vælge den pille med lavest indhold af ethinylestradiol.
Sammensætningen af de forskellige kombinationspræparater fremgår af tabel 1 og 2.
Kombinationspræparater kan mindske mælkedannelsen. Anvendelse af kombinationspræparater bør derfor først begyndes, når amningen er veletableret, i almindelighed ikke tidligere end 6 uger efter fødsel.
Virkningen på mælkeproduktionen er reversibel. Ophør med indtagelse af kombinationspræparat vil normalisere produktionen.
Kontraceptiva udelukkende med gestagen er særligt egnede under laktation, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning, og fordi kun små mængder af gestagen kan genfindes i mælken. De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, samt ved andre kontraindikationer mod ethinylestradiol. Endelig kan de forsøges til den lille gruppe kvinder, som har almene bivirkninger (fx kvalme, vægtstigning, hovedpine, depression) ved anvendelsen af almindelige lavdosis kombinationspræparater. De traditionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder.
Kontinuerlig behandling med gestagen i større doser kan administreres i form af implantater ("gestagenstav"), som er virksomme over en 3-årig periode, i form af depotinjektion af medroxyprogesteronacetat hver 3. måned eller som desogestrel i en høj-gestagen minipille indeholdende en dosis på 75 mikrogram daglig. Alle tre metoder virker ovulationsblokerende, men virker også på endometriet og cervixslimen. En ulempe ved disse præparater er uregelmæssige blødninger, som ofte optræder i begyndelsen af behandlingen. Disse kan afløses af sjældnere blødninger, og en ud af fem kvinder oplever amenoré efter nogen tids behandling.