Hormonale kontraceptiva

Svangerskab kan ved hormonal påvirkning forebygges på flere principielt forskellige måder:
 

1) Ovulationsblokering 

Tilførsel af østrogent og/eller gestagent hormon i tilstrækkelig mængde hindrer ovulation ved at hæmme sekretionen af gonadotropinerne LH og FSH.
 

2) Ændring af cervikalslimen 

Tilførsel af gestagen gør cervikalslimen uigennemtrængelig for sædceller.
 

3) Påvirkning af endometriet 

Gestagen gør endometriet karfattigt med atrofiske kirtler, hvorved det bliver uegnet til implantation af et befrugtet æg.
 

Der findes to former for hormonale kontraceptiva: 

Anvendelsesområde

Kontraception. Kombinationspræparaterne kan desuden anvendes til cyklusregulation af anovulatoriske blødninger som juvenil og klimakteriel metroragi til behandling af endometriose samt til kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS). De kan formentlig reducere den øgede risiko for endometriecancer hos kvinder med PCOS, som ubehandlet kan have lange perioder med anovulation, se » Polycystisk ovariesyndrom.
Præparaterne kan endvidere anvendes ved acne og hirsutisme i forbindelse med PCOS. Desuden kan p-piller anvendes til behandling af såvel dysmenoré som menoragi. Effekten på præmenstruelt syndrom (PMS) er usikker. Endelig kan p-piller anvendes som østrogensubstitution hos kvinder med sekundær amenoré. 

Præparatvalg

Risikoen for tromboemboliske komplikationer i forbindelse med anvendelse af p-piller er lav. Den absolutte risiko for venetrombose (VTE) er meget lille, således at denne ændrer sig fra 5-10 tilfælde pr. 100.000 kvinder hos ikke p‐pille brugere til 20 tilfælde pr. 100.000 kvinder ved 1. og 2. generations p‐piller og 40 tilfælde pr. 100.000 kvinder ved 3. og 4. generations p‐piller. 

I 2012 forelå de første opgørelser angående risikoen for tromboemboli ved anvendelse af p-ring og p-plaster. De viste - ikke overraskende - at risikoen ved anvendelse af ring og plaster er identisk med risikoen ved 3. og 4. generations p-piller i overensstemmelse med, at gestagenet i såvel ring som plaster er 3. generation. 

På grund af forskel i risiko mellem de forskellige generationer af gestagener er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generationspille og være opmærksom på at vælge den pille med lavest indhold af ethinylestradiol.
Sammensætningen af de forskellige kombinationspræparater fremgår af tabel 1 og 2.

Kombinationspræparater kan mindske mælkedannelsen. Anvendelse af kombinationspræparater bør derfor først begyndes, når amningen er veletableret, i almindelighed ikke tidligere end 6 uger efter fødsel. 

Virkningen på mælkeproduktionen er reversibel. Ophør med indtagelse af kombinationspræparat vil normalisere produktionen.

Kontraceptiva udelukkende med gestagen er særligt egnede under laktation, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning, og fordi kun små mængder af gestagen kan genfindes i mælken. De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, samt ved andre kontraindikationer mod ethinylestradiol. Endelig kan de forsøges til den lille gruppe kvinder, som har almene bivirkninger (fx kvalme, vægtstigning, hovedpine, depression) ved anvendelsen af almindelige lavdosis kombinationspræparater. De traditionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder.

Kontinuerlig behandling med gestagen i større doser kan administreres i form af implantater ("gestagenstav"), som er virksomme over en 3-årig periode, i form af depotinjektion af medroxyprogesteronacetat hver 3. måned eller som desogestrel i en høj-gestagen minipille indeholdende en dosis på 75 mikrogram daglig. Alle tre metoder virker ovulationsblokerende, men virker også på endometriet og cervixslimen. En ulempe ved disse præparater er uregelmæssige blødninger, som ofte optræder i begyndelsen af behandlingen. Disse kan afløses af sjældnere blødninger, og en ud af fem kvinder oplever amenoré efter nogen tids behandling.